Constructions in Space
2:27 min. looping 1996. Single screen videoinstallation 

En mand ligger på et bord ude på en mark. Over hans hoved cirkulerer et svævefly i en stadig og endeløs strøm. Svæveflyet er dog ikke frit svævende, men er fastgjort til mandens lem, der derfor følger svæveflyets cirkel med en lige så cirkulerende rejsning. Uden nogen start eller slutning fortsætter den endeløse cirkuleren i ét langt loop.

Videoen tager en række klichéer om mandighed på ordet: Den vandret liggende mand ”indtager” i bogstavelig forstand det omgivende rum med sit lem, der er forbundet med svæveflyet som et konkret billede på koblingen mellem potens og maskine. Samtidig er der i videoen en kunsthistorisk reference, nemlig til Leonardo da Vincis tegning af den Vitruviske mand. I Leonardos tegning var mandekroppen netop måleenheden for guddommelig harmoni, indskrevet i en fuldendt cirkel. 
Manden indtager det omgivende rum, men hér ud fra en grotesk mangel på logik: Svæveflyvet bliver aldrig i stand til lette, så længe det er fastgjort til lemmet. Koblingen mellem potens og maskine spænder altså ben for hinanden i stedet for at skabe fremdrift og energi. Samtidig fungerer svæveflyet som mandens potensfremkalder, for ville lemmet overhovedet kunne rejse sig uden svæveflyets hjælp? Billederne ledsages af en monotone lydside, der blot består af propellens brummende lyd.

Constructions in Space sætter billeder på en kliché, der har gennemsyret en binær kønsopfattelse i så høj grad, at den er blevet taget for givet. Her bliver klichéen om mandighed pillet fra hinanden, så vi pludselig erkender, at det faktisk er en kliché