Photo Anders Sune Berg
Defense against the Unpredictable.
Video installation on three - five screens. Variable size and duration. 2014
Speak with English subtitles.
I en tid, hvor koldkrigstidens fjendebilleder er brudt sammen, undersøger Defense against the unpredictable, med udgangspunkt i relationen mellem individ og storpolitik, hvilke fjendebilleder, der har afløst de gamle.
Den trussel verden står overfor i dag med atomkrig, terrorangreb og menneske forårsagede forurenings- og naturkatastrofer er ikke den samme, som da koldkrigstidens forsvarsanlæg blev bygget. Her var fjendebilledet entydigt og i høj grad rettet mod Sovjet. I dag har terrorangreb og menneskeskabte forurenings- og naturkatastrofer i højere grad overtaget førerpositionen som katalysatorer for Worst Case Scenarie.
Under den kolde krig kunne man analysere og forstå verden ud fra en kausalitet, og stater og myndigheder havde offentliggjorte og udspecificerede planer for, hvordan individer skulle forholde sig i krigs- og krisesituationer. Nu er fjenden blevet mere abstrakt, stedet for krigs- og terror-handlinger er uforudsigelige. Som individ kan man stille spørgsmål ved om staten overhovedet kan tage vare på den enkelte.
Vi møder på den ene side nogle såkaldte ”Preppers”, der forbereder sig på forskellige globale katastrofer, hvor al infrastruktur og organisering bryder sammen, hvor el, vandforsyning og mangel på mad bliver altomfattende. Forudsigelserne er mange og spænder for katastrofer, der skyldes ISIS, terror, nukleare angreb, virusudbrud, naturkatastrofer, økonomisk kollaps, EMP (Electromagnetic pulse), vulkanudbrud i Yellow Stone, solstorm mm. Preppers er repræsentanter for individets ultimative mistillid til staten og et behov for at tage situationen i egen hånd af angst for Worst Case Scenario.
Modsat ses øvrighedspersoner, der snakker om konflikthåndtering ved Worst Case Scenarie, og en katastrofehistoriker taler om The Black Swane, - det uforudsigelige uforudsigelige. På den sidste skærm vises et meditativt kamera-flow gennem lange gange i Stevnsfortet , et forsvarsanlæg fra koldkrigstiden.
Udstillinger
2018 REVISIT, Ovengaden – Institute of contemporary art, Copenhagen, DK (SOLO) *
2016 CARL NIELSEN AND ANNE MARIE CARL-NIELSENS AWARD, Den Frie, DK (SOLO)*
2014 Inclusion / Exclusion ARoS Aarhus Kunstmuseum, DK (SOLO) *
Tekster
Uddrag fra ” Kunstnerduo med særlig stil”, by Trine Rytter Andersen, Review, KUNSTEN.NU, 23 oktober, 2014
Mørke og frygt I de tilstødende sale findes to nye værker, som begge har krævet en del research, og som grundlæggende udforsker en hybridform, der lægger sig et sted mellem dokumentarisme, kunstvideo og installation. Det gælder for The missing Darknes, som omhandler den moderne lysforurening og Defense Against the Unpredictable, der har katastrofeangst som tema.
Sidst nævte fortælles i tre spor på tre skærme og drejer sig om angsten, som den manifesterede sig i koldkrigstidens Europa, og som den kommer til udtryk i nutidens USA. Hvor naturkatastrofer som orkaner, skybrud, tørke og skovbrande - sammen med en forhøjet frygt for terror og atomulykker - har reduceret befolkningens tillid til regeringens evne til at håndtere truslerne og beskytte indbyggerne. Frygten har afstedkommet en situation, hvor mennesker bruger tid og ressourcer på selv at kunne beskytte sig mod disse apokalyptiske katastrofer. De såkaldte ’Preppere’, som de kalder sig, findes i mange afskygninger.
I en række interviews viser Nielsen og Johnsen, hvordan denne trang til at føle sig sikker kammer over og bliver en altoverskyggende besættelse på den ene side, samtidig med at den på den anden side også afstedkommer innovative løsninger, som både er fascinerende og nyttige. Over for dette stilles koldkrigstidens atomkrigstrussel, som man forsøgte at håndteret fra officiel kant i datidens Danmark og i USA. Den forenklede forklaring på et uoverskueligt problemkompleks i forening med den autoritære og alfaderlige henvendelsesform fra den tid sættes på spidsen i mødet med de antiautoritære og regeringsmistroiske preppere i de helt nye optagelser fra Californien. Heroverfor vises på en stor skærm billeder af de kilometerlange mørke underjordiske gange fra Flagfortet på Stevns, og det fungerer godt, som et symbol på en bevidsthed, der langsomt forsøger at trænge ind i og finde mening i et uendeligt mørke af modsatrettede informationer, konspirationsteorier og hallucinationer.
Credits
Cast
Hugh Simpson / Founder of XtremePreparedness.com
David Epstein / Bioponica
Robert and Roanne Grisworld / Ready Made Recourses & Sunrise Holistic Solutions
Per Reppenhagen Grim / Danish Emergency Management Agency Nukleart
Rasmus Dahlberg /Ph.D. in disaster research and lecturer at the Center for Arctic Security Studies
Aase Schioldan / former Major at Danish Airforce -Guide at Stevnsfortet
Steadycam Anders Holck Petersen
Photographer Natascha Thiara Rydvald, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen
Production coordinator Karin Petersen
Edit Hanne Nielsen & Birgit Johnsen
Soundscape and Sound edit Søren Bendz
Jacob Ellerup
We also greatfully acknowledge
Duck And Cover / Bert The Turtle Civil Defense Film / Written by Raymond J. Mauer and directed by Anthony Rizzo of Archer Productions.
FAMILY FALLOUT SHELTERS: Nuclear War for Housewives Vintage Film - 1960s American Civil Defense
We wish to thank
Huge Simpson, David Epstein, Robert and Roanne Grisworld ,Per Reppenhagen Grim, Rasmus Dahlberg, Åse Schioldan, Lars Erslev Andersen, Claes Christensen, Martin Jespersen
A special thanks to:
Museum Chief Curator, historian Thomas Tram Pedersen at the Cold War Museum Stevnsfort
Produced with the support from
Statens Kunstfond / Projektstøtteudvalget for Billedkunst
Aarhus Kulturudviklings pulje
A video by
Hanne Nielsen and Birgit Johnsen
@ 2014
Andre relaterede værker individ og verden
Individ og verden -global matters:
A Matter of Stategy
At the Fence
Atlas
Blowers
Lunch
Cameraderies
Camp Kitchen
Beskuerposition II
Defence against the unpredictable
Installationer i byrum, Esbjerg 2002
Kind of noisy silence
Drifting
Gokker?
Modern Escape
Outside is present
Okeanos
Particles
Trepas
Installationer i byrum, Esbjerg 2002