Drifting
22:53 min. 2014. 4 screen video installation. Three projections and one in monitor. Additional 8 print

Drifting er en flerskærms videoinstallation, der udspænder sig i et felt mellem fiktion og dokumentar og tager fat på et både eksistentialistisk men også social politisk problem omkring identitet. 
Drifting tager udgangspunkt i en hændelse fra 2006, hvor en mand bliver fundet drivende på en tømmerflåde midt i Skagerak i internationalt farvand.

Drifting afsøger historien under overskriften: Hvad gør man med en person uden identitet?
Hvad stiller myndighederne op og hvordan kan han inkorporeres i samfundet? Kan man undslippe og skabe en ny identitet?

Manden på tømmerflåden er smidt over bord fra et skib, men det er uklart, hvorfor han er endt alene midt på havet. Har kaptajnen givet ordre til at kappe rebene, som i Gericault maleri Medusas flåde eller ligger der en kriminel handling bag? Hændelsen forbliver et mysterium. Mandens  har ingen papirer på sig og han nægter ikke at udtale sig. De svenske myndigheder ender i et dødvande, hvor det er umuligt at fastslå identiteten på manden. Der gættes fra mediernes side på mange mulige lande og kontinenter han kunne komme fra .

Installationens undersøgelsesfelt sidestiller fiktionen og det dokumentariske og der sættes spørgsmålstegn ved autencititeten. På flere skærme iværksættes den narrative fortælling på baggrund af den mediebaserede forestilling om og erindring af hændelsen. En episk fortælling med  manden siddende på  tømmerflåden på havet flettes  med flere interviews med politi og migrationsmyndigheder. Også her i de dokumentariske interview er manden tilstede i rummet,  repræsenteret af en skuespiller. Det fremstår dog som om han befinder sig i en anden tid uden at blive bemærket af betjentene og uden nogensinde at reagerer eller tale. Manden har aldrig selv en stemme og bliver således i tredje person hele filmen igennem. Scenerne ved myndighederne bliver således en erindring og endnu et fortolkningslag af samme historie.

Installationen udfolder det vacuum der opstår som følge af de manglende  informationer om manden, og derved  åbnes op for en større eksistentiel fortælling om at høre til, om migranters tilhørsels forhold og staters behandling af disse. Igennem optagelserne inddrages beskuerne i det limbo, der ligger i de uforløste hændelser.