Kind of Noisy Silence
2017. duration 10:35 min.

Videoinstallationen KIND OF NOISY SILENCE viser et korværk, hvor tonematerialet er skiftet ud med tavshed og gisp, og hvor korsatsen forløses alene af en intens holden vejret, der hvor koret normalt vil synge teksten, afløst af afmægtige gisp for at få luft. Værket lægger sig således i forlængelse af avantgarde-værker som John Cages ikoniske 4:33 Det er et affektskabende værk, hvor vi umiddelbart genkender åndedrættet med vore egne kroppe.

Koret gisper korsatsen unisont og polyfont og glider tilbage i pausens tavshed, i én bølgende, fragmenteret bevægelse. Koret gisper koncentreret og følger udelukkende dirigenten

Den anstrengte mimik, som man kunne tro var instrueret, kommer udelukkende fra koncentrationen. 

Frygten for, at intet sker, beskriver ifølge Jean Francois Lyotard den tærskel, hvor vi tydeligst står over for det sublime. KIND OF NOISY SILENCE overfører således korets og beskuerens tærskeloplevelse til at blive et billede på det ensomme individ stående over for en uforudsigelig, diffus verden.

Hanne Nielsens og Birgit Johnsens videoværk Kind of Noisy Silence er et korværk, hvor tonematerialet er skiftet ud med tavshed og gisp, og hvor korsatsen forløses alene af en intens holden vejret, afløst af afmægtige gisp for at få luft. 
Værket lægger sig således i forlængelse af historiske avantgarde-værker såsom John Cage's ikoniske 4:33, hvor værkets satser bestod af tavshed til fordel for en højnet lydhørhed hos tilhørerne.

Det er således et affektskabende værk, og som vi umiddelbart genkender med vore egne kroppe og lytter empatisk til med eget tilbageholdt åndedræt. For korsatsen træder tydeligt frem og danner strukturen. Dirigenten fører koret med sikker hånd: unisont og polyfont træder det frem og glider tilbage i pausens tavshed, samler sig og skilles ad, nærmer sig og fjerner sig i én bølgende, fragmenteret bevægelse ind i og ud af intetheden, i både lyd og billede.

Frygten for, at intet sker, beskriver ifølge Jean Francois Lyotard den tærskel, hvor vi tydeligst står over for det sublime. Hvor vi overrumplede mister mælet foran den sorte afgrund: "Tænk, hvis intet sker!"

Det sublime er fyldt med både rædsel og forløsning. "Kind of a Noisy Silence" overfører således korets og beskuerens tærskeloplevelse til at blive et billede på det ensomme individ stående over for en uforudsigelig, uaflæselig og diffus verden, men hvor man stædigt forsøger at fastholde en struktur på tilværelsen ved dog at gispe sammen i en kollektiv polyfoni.
Tekst af Karin Petersen, ekstern lektor på Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet.