Skip to main content

Nye Konstruktioner - Udsmykning på Retten på Frederiksberg

Image
frederiksnerg martin mathisen

Nye Konstruktioner - Retten på Frederiksberg
2015. Offentlig kunstnerisk udsmykning af Foyeren i Retten på Frederiksberg. Nye Konstruktioner  er et vægobjekt bestående af 2 videoer, 1 på en LED screen... min. og 1 i en  monitor..... min. 

Nye Konstruktioner viser et sort/hvidt billede og bevægelser foran kameraet laver spor ved brugen af et gammelt rørkamera. Sporene er eksponent for en tid: en fortid, en nutid og en fremtid – i processuel bevægelse. Det der har været, det der er, og det der vil komme. De spøgelsesagtige spor fra den forsinkede eksponering danner selv sine egne former.

Her ses aktioner udført foran kameraet og bevægelser af ind imellem næsten rituel karakter, der på den ene eller anden måde intendere til opnåelse af harmoni og balance på fladen – hvilket umiddelbart også kan drage paralleller til retssystemets intentioner om at opretholde ret og orden.

Abstrakte former bevæger sig søgende foran fladen for at finde den mest sublime placering i Malevitjs forstand, og bliver en komposition i bevægelse. En transparent kugle balancerer på en plade tæt på kameraet, kuglen føres hen til linsen og får næsten krystalkuglelignende fremtræden, hænders besværgende strygninger foran linsen antyder det rituelle, men lader en videre fortolkning stå åben. Få gange brydes billedet af genkendelige motiver – en dør, en kat etc. To hænder ses i bevægelse og visualiserer det taktile i berøringen. Sporet fra hændernes bevægelse tegner en imaginær næsten skulpturel form. Det er omsorgens gestik, der bygger formen op.

I Nye Konstruktioner skaber de 2 skærme et dobbelt blik. Her ses en balance mellem menneskelige bevægelsesmønstre i den mere filmiske højt opløselige fladskærm og det mere teknisk kontrollerede udtryk i det grovkornede LED modulet.

Image
retten på fredderiksberg
Image
retten på fredderiksberg 2